. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

28.2.15

9 TIPS for being happier

1) Stop med at sammenlign dig selv med andre. Vi gør det (næsten) allesammen - sammenligner os med andre, og vi gør det hele tiden, selv uden at tænke over det - vores hår, krop, udseende, personlighed, liv osv. osv., men det er altså ikke ligefrem med til at booste selvtilliden. Fokuser i stedet på dine gode værdier. Alle mennesker er unikke, og det er du også.

2) Fokuser på de gode ting, i stedet for de dårlige. Det kan være svært (og det synes jeg også selv), men prøv at fokuser på de gode/positive ting i stedet for de dårlige/negative ting. Start i det små ved at lægge mærke til hver gang du tænker negativt, og lav det så om til en positiv tanke. Begynd derefter at lægge mærke til alle livets små glæder, dine egne gode egenskaber og lign.

3) Sørg for at få nok søvn. Man er altså bare ikke i særlig godt humør, når man har ligget med sin computer til klokken lort om natten, og så skal tidligt op næste morgen, og er vildt træt. Man bliver automatisk meget gladere af at være (nogenlunde) udhvilet og frisk, og så er det altså også rigtig sundt for kroppen. Man ser desuden en del skønnere ud uden kæmpe rander under øjnene (skønhedssøvn, i ved).

4) Få frisk luft og solskin! Sørg for at tilbringe lidt tid udenfor i solen (når den endelig viser sig), og få noget frisk luft (og D-vitamin!), i stedet for at lukke dig selv inde indenfor. Det er lækkert, specielt efter den lange, grå vinter vi har haft. Og så kan man altså ikke andet end at blive glad og i godt humør af solskin i ansigtet.

5) Husk at forkæle dig selv. Det er vigtigt at du sørger for at forkæle dig selv en gang imellem, og gøre noget godt for dig selv. Selvfølgelig skal man tænke på andre, men det er også vigtigt at pleje sig selv. Brug en lækker ansigtsmaske, køb den nye trøje du har sukket efter i rigtig lang tid nu, tag et langt, varmt bad eller se en god film. Hvad som helst du godt kan lide og har lyst til!

6) Pas godt på dig selv og lyt til din krop. Det er vigtigt at passe på sin krop, da den jo skal holde i rigtig, rigtig mange år, bl.a. ved at huske på at dyrke motion, og spise generelt sundt. Det behøver ikke være noget vildt krævende, en gåtur er rigeligt. Samtidig skal man dog også lytte til sin krop og give den, hvad den har brug for, og hvad den har lyst til. Har du virkelig lyst til den donut? Så spis den!

7) Lad være med at opsøge drama og konflikter. Det kommer der ikke noget godt ud alligevel. Selvfølgelig skal man have lov til at sige sin mening, eller fortælle andre hvis de er helt galt på den - men derudover kan man altså godt bare vende kinden til en gang imellem og tænke for sig selv, i stedet for at starte en stor diskussion.

8)  Vær sammen med positive mennesker. Hvis du hele tiden er sammen med mennesker der konstant er negative, vil det også smitte af på dit humør. Vær i stedet (så vidt muligt) sammen med positive folk, folk du holder af, og folk som vil dig det bedste,

9) Smil en masse. Den her giver vidst lidt sig selv, ikke? Smil smitter af, så smil en masse til alt og alle (okay, måske ikke helt, men altså.. u get the point!). Du bliver selv i bedre humør, og du får også en masse andre mennesker i bedre humør!

- Har I et godt tiende tip, i har lyst til at dele med mig og andre? Skriv det endelig i kommentaren! Jeg startede min dag ud med en løbetur i det alt for lækre vejr, lavede lækker morgenmad og nu slapper jeg egentlig bare af, og i morgen står den på bowling med mia familia. Hvad synes I om den her slags blogindlæg med tips? Tjek evt. også min "8 tips for a healthier lifestyle" her. Hav en skøn (og glad) dag. Kisses.
......................................................................................................................................................................................

4 kommentarer :

  1. Super dejligt og positivt indlæg! :-)

    Kig meget gerne forbi ♥ -
    http://thewriter.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet
  2. Jeg kan især nikke genkendene til nr. 1 og 3. Det hjælper altså virkelig!

    http://frevensen.blogspot.com

    SvarSlet