. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11.10.16

Efterårsferie-planer; åh skønne Berlin!

Vi har bestilt biletter, jeg fået nøglerne til lejligheden, vekslet penge til euro, fundet kufferten frem og er nu næsten ved at være klar til BERLIN. På søndag rejser jeg til Berlin med to af mine bedste veninder, for så at blive der til torsdag. Min moster har del i en lejlighed dernede, som vi har fået lov til at låne, og så skal vi med bus derned, da det var både billigst og egentlig også nemmest. Jeg var der også i sommerferien og har været der hele tre gange før, men aldrig med mine veninder i stedet for familie. Faktisk har jeg aldrig rejst uden min familie, så jeg er både spændt og tror at det bliver helt vildt hyggeligt. Og så er Berlin jo bare en helt vildt fantastisk by, som jeg i hvert fald aldrig bliver træt af. Jeg har heller ikke nået at opleve Berlin på andre tidspunkter end om sommeren, så dét glæder jeg mig også til. Vi har ikke som sådan planlagt hvad vi skal, ud over at vi har fundet lidt forskellige ting vi gerne vil (gen)se, og så skal vi selvfølgelig bare shoppe en masse, spise lækker mad, have drinks og hygge os helt vildt. Jeg håber selvfølgelig også at få tid til at opdtaere jer med et par lækre blogindlæg dernede fra, da vi har internet i lejligheden.

Nu har jeg  jo været i Berlin før og set hvad man nu skal se, når man er i Berlin, men hvis I har nogle lidt mere "utraditionelle" tips til, hvad vi skal se, så modtages de med kyshånd<3
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Ingen kommentarer :

Send en kommentar