. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

24.10.16

Endt efterårsferie og mandagsønsker

wants

Godaften ladies (eller skulle jeg måske sige godnat?). Jeg fik sent fri fra skole i dag og tog så op i byen med min veninde, hvor vi satte os på Nelle's, og brugte det meste af dagen/aftenen på at lave en matematikaflevering. Der er altid hyggeligt på Nelle's, og så gør det ikke noget, at de også serverer en rigtig god chai latte. Vi havde sat os ved vinduet, så vi kunne sidde og kigge ud på alle de fine lys fra byen. Dét gør altså lige en ellers meget træls matematikaflevering (og mandag) lidt bedre. Det er altid lidt ekstra svært at komme op om morgenen efter en endt ferie, men jeg skulle møde sent i dag og havde endda tid til at bage et bananbrød her i morges, så det var lige til at overskue. Jeg bliver dog nok aldrig rigtig god til at sige farvel til ferier - især ikke de rigtig gode af slagsen, som jeg synes den her efterårsferie har været. Jeg vænner mig lidt for hurtigt til at kunne gå i seng og stå op præcis når det passer mig, og lave lige hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Når det så er sagt, så er det måske også meget rart at komme tilbage i en fast hverdagsrutine. Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind, for om jeg vil det eller ej, så er det jo nødvendigt når nu gymnasiet også starter op igen.

Jeg var først sent hjemme her til aften og er lige blevet færdig med lidt praktiske ting og andre lektier, jeg også skulle nå, og ville lige tjekke ind inden jeg smutter i seng. Oven over har jeg samlet et par ting, jeg går og drømmer om for tiden. Det blev til nogle meget blandede ting denne gang - både ting til mit værelse, smykker, produkter, en rigtig lækker sweater og en sports-bh. Alt sammen noget, jeg vile eeeelske at eje. Hvad synes I? Kys<3
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Ingen kommentarer :

Send en kommentar