. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15.11.16

Det undrer mig...

...Hvorfor jeg først har fået set SKAM nu? Den er jo mindst lige så god, som alle siger!

... Og nu vi er ved SKAM, så kom det faktisk bag på mig, at jeg kan relatere til SÅ mange af tingene. Og at jeg synes den var så god, at jeg blev oppe til klokken halv tre i nat, fordi jeg bare liiige skulle se ét til afsnit.

...At det er så svært at finde avokadoer der er perfekt modne, og at det især er lige, når man står og mangler dem til et eller andet. Så er de enten slet ikke modne eller overmodne.

...Hvorfor "Nettostien", som går fra mit gymnasie og ned til Netto ved siden af, aldrig bliver til mere end bare en sti. Der bliver altid helt vildt mudret og oversvømmet om efteråret/vinteren, så jeg synes altså godt, at de kunne få lavet et fortov. Vi bidrager vel også en hel del til Netto, ikke? Jeg synes kun, at det ville være fair (det samme synes mine hvide sneakers, der ikke længere er så hvide).

... At alle mine lærere har aflyst mine moduler i morgen, så jeg har en ekstra fridag. Jeg ved ikke om de bare er gået sammen og har besluttet sig for, at give os et lille break? Uanset, så klager jeg ikke!

... Hvordan det er lykkedes Trump at vinde præsidentvalget i USA. Amen helt ærligt, hvordan kan man på nogen måde støtte op om den mand og tænke at de ting, han siger, er fornuftige? Jeg forstår det simpelthen ikke.

... At man altid skal vente så lang tid på at få de ting hjem, man bestiller fra Ebay. Eller, egentlig er det jo ikke noget der undrer mig, og det er sådan set også fair nok når det nu bliver sendt fra den anden side af jorden og desuden også er rigtig billigt, men iriterrende, det er det i hvert fald.

... Hvorfor trøjer (især sweaters) aldrig er de samme efter bare én vask. Synes altid enten pasformen eller "teksturen" i stoffet ændrer sig. Ellers kan jeg bare ikke finde ud af at vaske mine trøjer?
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

2 kommentarer :

  1. Det er sådan et dejligt indlæg, så skønt at læse altså! :).
    Må have set skam!

    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak<3
      Det bliver du virkelig nødt til!

      Slet