. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21.12.16

Det undrer mig... #2

... Hvordan Burger Kings cheeseburgere lige pludselig kan være så meget bedre end maccens? Og at det først er for nylig, det er gået op for mig. Jeg tænker mange er uenige med mig her, men maccens er altså virkelig blevet ringe her på det sidste.

... At det altid sner på alle andre tidspunkter end lige i december, hvor man rent faktisk gerne vil have, at det sner. Det falder altid enten før eller efter, og det er lidt ærgerligt, for hvis der er noget der kan få mig i julestemning, så er det sne.

... Hvorfor man fremstiller ting, der ikke kan gå i opvaskemaskinen. Jeg hader at vaske op i hånden (first world problems, jeg ved det godt), og så er det altså lidt træls at stå med en hel vask, hvor det hele skal vaskes op i hånden.

... At det af en eller anden grund altid er min computer det går ud over, når der er vand i nærheden. Min computer er på vej ind til reparation, og det er kun et lille års tid siden, at det samme skete for min sidste computer.

... At jeg altid glemmer at tage mine trøjer på, inden jeg lægger makeup, hvilket altid resulterer i, at jeg ødelægger min makeup inden jeg overhovedet er kommet ud af døren.

... Hvordan Spotify fungerer - jeg glemmer altid at jeg kan styre musikken på fx. min computer eller andre steder, hvor jeg er logget ind på Spotify, fra min mobil af, og at alle de steder jeg så er logget ind snakker sammen - så hvis jeg skifter sangen på min mobil, skifter den også alle andre steder.

... At jeg stadig, efter at have sendt utallige pakker frem og tilbage, stadig ikke selv kan finde ud af at gennemskue, hvilke sedler der skal printes ud og vedlægges, hvor der skal skrives og hvordan portoen skal betales. Jeg skal altid have hjælp til at sende mine pakker. Er jeg den eneste der synes, at det system er svært?
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ingen kommentarer :

Send en kommentar