24.12.16

Merry christmas

Godaften piger, og rigtig, rigtig glædelig jul! Så kom d. 24 december endelig, og hold op hvor er december måned gået helt vildt hurtigt. Jeg er slet ikke nået at komme i julestemning her i december, men i dag har alligevel hjulpet lidt på det. Jeg holder jul med min far, søster og farmor i år, så det bliver helt stille og roligt og rigtig hyggeligt, er jeg sikker på. Jeg har set Disney's juleshow med min søster, hvilket er en fast tradition, vi har spist konfekt, hørt julemusik og om ikke så længe tror jeg også vi skal spise. Endnu engang bliver det derfor også bare et hurtigt check-in her til aften, hvor jeg ønsker jer alle sammen en rigtig glædelig jul! Det her bliver dermed også sidste låge i årets julekalender, og jeg håber at I har nydt, at der er kommet et (mere eller mindre julet) blogindlæg op hver dag i december måned. Jeg synes i hvert fald det har været helt vildt hyggeligt, og det bliver egentlig lidt underligt ikke at skulle blogge hver dag. Julekalenderen viser mig hvert år at jeg sagtens kan blogge regelmæssigt, så det vil jeg fremover gøre mit bedste for at fortsætte med. Jeg tjekker ind igen en af dagene, og så må I have en rigtig skøn aften. Kys<3
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ingen kommentarer :

Send en kommentar