. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

30.1.17

I januar har jeg...

...Været på mit gymnasium hver dag, kun med undtagelse af to enkelte dage, hvor jeg lå syg. Jeg har nævnt det før, men det skyldes at jeg har hjulpet til med kostumer og makeup til et årsshow, der blev lavet, og det har taget alle mine weekender + hele sidste uge af januar. Det er slut nu, og selvom det har været super hårdt og tidskrævende, så kommer jeg nok også til at savne det lidt.

...Været sådan rigtig syg for første gang i nok et halvt år, og det var lige så forfærdeligt at være syg, som jeg husker det. Heldigvis er jeg det meget sjældent - jeg tror det skyldes held, gode gener og en tilnærmelsesvis sund livsstil, i hvert fald for det meste.

... Bagt (lidt tidlige) fastelavnsboller, og de var en stor succes. Det tror jeg snart skal gentages.

... Købt nye sko på udsalg hos Naked. Ja, det er de samme jeg har i forvejen, som jeg, ja, altid går i. Men jeg er vild med dem, og nu var de på tilbud - det er de ellers aldrig, så jeg slog til. Og nu glæder jeg mig til at hoppe i dem til foråret.

... Løbet en masse, og været glad for, at mit knæ endelig vil samarbejde nogenlunde med mig igen.

... Været absolut obsessed med The O.C., og set alle sæsoner af den (og nok også fældet en lille tåre på et tidspunkt) - jeg mangler kun lige et par enkelte afsnit, så har jeg set den færdig. Den er virkelig et kig værd, hvis du lige står og mangler en serie - den kan i hvert fald ses på Netflix.

... Drømt mig tilbage til sommer, lange aftener udenfor på terrassen, stranden, sol og varme, sommerkjoler, drinks... Jeg glæder mig!

... Startet så småt på min SRO, der skal afleveres på mandag. Åh, hvor jeg hader store opgaver. Lige nu virker den uoverskuelig, og jeg har lidt svært ved at komme sådan rigtigt i gang.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Ingen kommentarer :

Send en kommentar