10.2.17

Ja tak til fredag og vinterferie

Godaften piger. X-factor er slut, min tyskaflevering er afleveret, mindst halvdelen af min ret store pose blandselv-slik er væk, og nu fandt jeg endelig lige et lille, roligt øjeblik til at tjekke ind her på bloggen. Sidste uge har været ret intens, og jeg har haft en masse afleveringer, prøver og arbejde, oven i at jeg er blevet lidt småsyg også. Det der immunsystem, jeg ellers altid praler af er så godt, det har vendt sig lidt mod mig her på det seneste, men sådan er det. Det skulle vel egentlig komme på et tidspunkt, især når vejret lige pludselig skifter over til minusgrader og sne (igen). Men det er fredag og jeg er gået på vinterferie, så jeg klager bestemt ikke! Heller ikke selvom jeg skal arbejde i morgen (meget) tidligt. Derudover har jeg faktisk ikke de store planer i vinterferien, ud over lidt shopping og venindehygge, men det synes jeg egentlig er rigtig rart. Og forhåbentligt betyder det også, at der kan komme lidt gang i bloggen igen også. Er i lige så glade for vinterferien, som jeg er? Hav en skøn, skøn aften. Kisses.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ingen kommentarer :

Send en kommentar