. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

24.2.17

Min skønhedsrutine

Eller i hvert fald en del af den. Jeg har ikke altid været lige god til at få renset og plejet min hud, hvilket jeg synes har været lidt ærgerligt, for jeg har altid misundet dem med helt flot og frisk hud, og aldrig rigtig selv været en af dem. Måske lige med undtagelse af da jeg var lille selvfølgelig. Og det er ikke fordi jeg synes min hud er grim, ud over en gang imellem at være lidt uren (men sådan er det vel for de fleste?), men jeg kunne helt sikkert også godt gøre lidt mere for at pleje den. Et af mine nytårsfortsæt var derfor også at blive lidt bedre til at pleje min hud, og som minimum i hvert fald rense den ordenligt om aftenen. Det der med at fjerne makeuppen har jeg altid været god til at huske, for det synes jeg ikke er så lækkert at sove med. Siden januar har jeg så brugt ovenstående produkter fra Clinique - deres rensebørste, en cleansing foam, en clarifying lotion og en ansigtscreme. Jeg har haft brugt produkterne for et par år tilbage også, men da de løb tør, fik jeg ikke rigtig købt nogle nye. Jeg renser hver aften, og nogle gange også om morgenen, hvis jeg synes min hud trænger. Og så er jeg også begyndt at drikke en masse vand, og prøver at huske at gøre det især om morgenen også. Det synes jeg ind til videre fungerer rigtig godt. Hvordan plejer i jeres hud? Kys.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Smid et like på min facebookside her hvis du vil opdateres med nye blogindlæg og andet spændende!

Ingen kommentarer :

Send en kommentar