. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21.3.17

Om mig // 7 bekendelser


Jeg er  ret glad for realityprogrammer. Og MTV. Det er ikke fordi, jeg ser dem så tit, for jeg ser generelt ikke ret meget tv. Men nogle gange er det allerbedste bare et afsnit af Mig og min mor eller Say yes to the dress.

Jeg bruger lidt for mange penge på ting, jeg egentlig ikke har brug for - mad fx. Af de mere materielle ting har jeg det også med gerne at hæve lidt fra min opsparing, hvis der er et eller andet item jeg bare eje.

Jeg laver sjældent dag-til-dag lektier. Afleveringerne laver jeg altid, men lektierne der er fra dag til dag til de forskellige moduler, dem har jeg sjældent hverken tid eller overskud til at få lavet. I stedet improviserer jeg lidt. Det virker en gang imellem - andre gange kan jeg godt se, at jeg nok skulle have forberedt mig lidt bedre.

Jeg er bestemt ikke en af de der det-her-outfit-har-jeg-brugt-én-gang-så-det-kan-jeg-ikke-tage-på-igen-typer. Nogle gange er det på grænsen til at blive en smule pinligt, men ofte når det skal gå lidt hurtigt er det altså bare nemmest at hoppe i en trøje og et par jeans, man ved fungerer. 

Jeg fylder snart 18 år, og jeg tror det skræmmer mig mindst lige så meget, som jeg glæder mig. Jeg føler mig slet ikke voksen endnu. 18 år er så tæt på 20 år, og så er man især voksen. Føler jeg. Det ved jeg ikke om jeg er helt klar til endnu.

Hvis jeg kunne (eller, måske mere hvis det var passende og acceptabelt), gik jeg udelukkende i natbukser, hoodies og store sweaters. Eller sportstøj. Jeg er ikke så god til tætsiddende, iriterrende tøj. Men man må vel lide for skønheden, ikke?

Jeg er ikke så god til lige at få støvsuget. Eller vande mine planter. Eller tømme skraldespanden. Eller rede min seng. Huslige ting generelt, faktisk! De er kedelige, og jeg har det med at udsætte dem - oftest lidt for længe.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Smid et like på min facebookside her hvis du vil opdateres med nye blogindlæg og andet spændende! 

2 kommentarer :

  1. Jeg kan berolige dig med, at jeg er 24 og stadig ikke føler mig voksen ;-)

    www.sannenoerbjerg.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, det er da lidt beroligende haha :D

      Slet