. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21.7.17

Chewy chocolate chip cookies

Godaften. Billederne ovenover opsummerer ret godt min dag. Jeg er ikke super produktiv i de her dage og får ikke lavet det helt store, men jeg nyder til gengæld (stadig) sommerferien, sover længe, ser en masse Netflix og tilbringer størstedelen af min tid i nattøj. I dag havde jeg lyst til at bage chokoladecookies, så det gjorde jeg - og de blev ret gode, hvis jeg selv skal sige det. Opskriften jeg fulgte var den her, men jeg havde ikke noget vanilje, så det droppede jeg, og så smeltede jeg halvdelen af chokoladen inden jeg blandede det i dejen, for at få den mørkebrune farve. Da de var kølet af dyppede jeg dem desuden i hvid chokolade og dryssede med hakkede pistacienødder, men det var nu mest pga. udseendet. I morgen skal jeg til mit første bryllup, og inden da kører min søster og jeg lige lidt ærinder - jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal have på, så det håber jeg på at finde ud af i morgen. Det er stadig helt underligt at jeg nu selv kan køre bil og at vi på den måde ikke er afhængige af at vores forældre kører os rundt. Jeg modtog mit kørekort med posten i går, og det var ret underligt endelig at stå med det i hånden. Men anyways, jeg håber I har en fortsat skøn aften. Vi blogges<3
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Smid et like på min facebookside her hvis du vil opdateres med nye blogindlæg og andet spændende!

Ingen kommentarer :

Send en kommentar