23.10.17

En hverdagsfavorit

Jeg mødte sent i skole i dag, så jeg startede min morgen ud med en løbetur. Når jeg skal møde sent sover jeg ellers normalt bare dét længere, men det var faktisk rigtig rart at stå lidt tidligere op og starte dagen med en løbetur - det giver lidt ekstra energi og overskud. Og så kan jeg passende bruge min aften på at lave en aflevering færdig, som jeg er startet lidt for sent på. I dag tjekker jeg ind på bloggen for at vise jer en ny hverdagsfavorit - eller, ny er den egentlig ikke. Jeg har i en periode ikke været så vild med blush, men nu hvor det er blevet lidt koldere i vejret er jeg blevet rigtig, rigtig glad for at bruge blush igen. Jeg tror det skyldes at det giver lidt ekstra glød, og jeg fryser normalt meget om vinteren, så lige præcis glød og farve kan jeg hurtigt komme til at mangle. Blushen er fra mac, og jeg har efterhånden haft den i et lille halvt års tid. Den er SÅ fin og pigmenteret, og så er prisen jo helt overkommelig. Jeg bruger den også regelmæssigt som øjenskygge, hvis det skal gå lidt hurtigt. Hvad synes I?
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  

Smid et like på min facebookside her hvis du vil opdateres med nye blogindlæg og andet spændende!

Ingen kommentarer :

Send en kommentar