16.12.17

December-update

Hold da op, hvor er december måned gået helt vildt hurtigt synes jeg. Den ene dag har taget den anden og det er først nu gået op for mig, hvor længe siden det er jeg har opdateret herinde. Jeg har brugt det meste af min tid på at skrive opgave, og det kommer jeg til at bruge de næste par dage på også. Det gør mig egentlig ikke noget, for det er meget hyggeligt at kunne bruge størstedelen af mine decemberdage i nattøj og på at julehygge hjemme frem for at skulle i skole hver dag. Og så har der også været tid til lidt andre ting end bare at skrive. Jeg har lavet konfekt med mine bedsteforældre, pyntet op, fået købt de sidste julegaver og drukket en helvedes masse the med søde veninder, der også er i gang med at skrive opgave. Billederne ovenover er taget i morges, da min familie og jeg var stået tidligt op for at fælde juletræ. Vi kom hjem med et fint et til stuen og et lige så fint, men dog lidt mindre, til mit værelse. Jeg håber I nyder jeres december måned! Og så kan I glæde jer til en ret lækker konkurrence en af de kommende dage<3
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  

Smid et like på min facebookside her hvis du vil opdateres med nye blogindlæg og andet spændende!

Ingen kommentarer :

Send en kommentar