
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1: (Forhåbentligt) nyde en hvid jul i år, ligesom på billedet ovenover, som vidst nok efterhånden er 2 år gammelt. Der er intet bedre end at vågne op til solskin og snevejr.
2: Til jobsamtale. Dét bliver ekstra spændende, og jeg krydser helt vildt meget fingre. Jeg savner efterhånden at have et arbejde (eller måske i virkeligheden pengene der følger med), og det ville være så rart allerede at have sikret et job til mit sabbatår. Kryds lige fingre for mig, ikke?
3: Tage på julemarked og spise brændte mandler og crepes med banan og nutella
4: Pynte op på mit værelse: og i den anledning få købt mig et nyt, lille juletræ. Jeg har også et par DIY's i tankerne.
5: Skrive SRP færdig. Det bliver sådan en lettelse, når den er afleveret d. 20 december. Den kommer til at fylde en hel del i december måned, men det giver mig også en del mere frihed til selv at prioritere, hvordan jeg bruger min tid
6: Købe julegaver til familie og venner, og rent faktisk være i god tid i år. Ind til videre har jeg kun købt en enkelt julegave, så der er lidt vej endnu, men jeg har allerede en masse idéer.
7: Holde filmaften med søde veninder og se alle de klassiske julefilm
8: Lave konfekt med min søde mormor og morfar. Det er en tradition, der har fulgt min søster og jeg siden vi var helt små, hvor vi mødes og laver konfekt til hele familien.
9: Besøge Tivoli i Købehavn og se på alle deres flotte juleudstillinger
10: Løbe en masse ture, især nu hvor jeg får tid til at gøre det om morgenen. Det er og bliver den bedste start på dagen, og forhåbentligt giver det lidt mere energi og overskud.
Smid et like på min facebookside her hvis du vil opdateres med nye blogindlæg og andet spændende!
Ingen kommentarer :
Tilføj en kommentar